onsdag den 29. juni 2011

udendørs strik - Karen Noe

mandag tog jeg mig sammen og fik plantet krukkerne med pelargonia til med marguritter, campanula og lobelia - og DH placerede dem rundt omkring på matriklen . . . hvorefter jeg fik sat bord og den ene bænk på plads på den overdækkede terrasse - det kræver en del snilde, når man sidder i en kørestol . . . .
Tirsdag spulede DH møbler og fliser på den terrasse, så nu ser der helt pænt ud - DER! Jeg var i StrikCaféen for første gang, Britt havde tilbudt at køre mig hjem, så DH skulle kun køre mig dertil. Det var dejligt at være der igen, og der var strikket mange fine ting. Erna havde strikket en sweater til datteren i striber af hhv. Fame og limegrønt merino.

Resten af haven bærer præg af gartnerens fravær de seneste 6 uger - det vokser helt vildt alle steder! I dag havde jeg så besluttet mig for, at nu skulle det være slut med at sidde i sengen - jeg VILLE ud og det kom jeg. Jeg blev kørt ud kl. 12.30 - og blev der til kl. 16, hvor DS ringede med gode nyheder.
Efter så lang tid "i skyggen" var jeg blevet bleg - men nu er jeg til gengæld blevet rød.
Jeg havde 2 strikkeprojekter med ud:
Først slog jeg op til Afrodite, jeg købte for et års tid siden noget bordeaux merc. bomuld - og jeg håber, de 4 bundter er nok. Jeg valgte at strikke ryg og forstykke rundt - dels er det lettere, dels kan jeg bedre holde styr på garnforbruget - tror jeg!!
Det andet var endnu en trekant - atter i Allino fra BC Garn, mørk lilla. Jeg har 5 nøgler i en indfarvning og 3 nøgler i en anden, så de skal kombineres - for jeg skal bruge 7 nøgler

Serafia

I aftes blev jeg færdig med min egen udgave af Serafia - strikket i Dunlin farve 19. Jeg havde 4 bundter, men var nervøs for, at det ikke ville række, så jeg fik tilsendt endnu et bundt.
Det viste sig dog ikke at være nødvendigt, for det passede lige med de 3 bundter. Jeg startede den 21. juni og sluttede den 28., hvilket viser, at sengetiden udnyttes fuldt ud til strikning LOL
Teststrikningens Serafia blev også rigtig god - den kvalitet bomuld/uld er bare så lækker at strikke i.



lørdag den 25. juni 2011

Hva' er der . . .

eller rettere - ærter.
En webstrikker fortalte, at hun havde brun sæbe i en pose - frossen
på foden for at tage noget af hævelsen.
Tja, hvad er lettere end ærter, så DH blev sendt i Aldi efter en pose
og her ligger jeg så . . . .
Brugen af min yndlings creme har gjort, at jeg har fået fjernet det meste af sårene
- og arene ser helt pæne ud - ja, ja - alt er jo relativt. . . .
Det går bare deru'a' med Serafia
- og i dag modtog jeg endnu et bundt Dunlin farve 19, så det skal nok blive godt.

fredag den 24. juni 2011

hertil min verden går

Jeg er ved at have indstillet mig på, at dette er min verden . .
"alt" er næsten indenfor rækkevidde - både fastnet og mobil telefon står på kanten af skrivebordet med computeren - her er også plads til et glas vand og et krus kaffe - samt en kuglepen til Soduko . . .
min fru moders soveværelse taburet, smukt broderet i gråblåt på strapudemaj, hvorpå jeg kan stille bøger, sy- og strikkearbejder
- og under den min strikketaske m.m. Under sengen står syæske affaldsspand, go'bidder til Diana, når hun kommer med avisen o.a.
Tirsdag blev teststrikningen færdig - det er ikke en model, jeg selv lige ville vælge (måske fordi modellen er vist i orange), men den blev rigtigt fin - så fin, at jeg fik lyst til at strikke en til mig selv . . .
og hvad har man så af passende garn på matriklen??
På håndarbejdsmessen i Middelfart, som jeg besøgte lørdag den 25. marts, blev Sus begejstret for Iris - hun bryder sig ikke om Dunlin - jeg æælsker Dunlin
- og hvad gør man så?? jeg købte kittet - og Sus overtog mønstret.
Der var dog kun 4 bundter af farven 19, og mine beregninger siger mig, at det bliver lige i underkanten. Heldigvis lå regningen stadig i posen med garn, så jeg kunne se, at det var købt hos Bente Rønberg.
Uha - ifølge farvekortet på hendes hjemmeside har hun ikke farve 19 - men jeg skrev - og var så heldig, at pga. en forglemmelse, var den nye farve ikke kommet på hjemmesidens farvekort - og hun sender endnu et bundt.
Garnvinden er ikke en mulighed p.t. - men jeg kan så fint sidde i kørestolen - med bundtet over ryggen på en spisestuestol (lige som "i gamle dage") og vinde garn.
Jeg har nu strikket ribstykket og sidestykkerne og i morges fik jeg taget op til hele vejen rundt - godt at man har KnitPro wire i 120 cm LOL
Der er mere end 500 masker - og de første omgange er lidt bøvlede - men derefter bliver det ta'me' strikketøj
I aftes - foran TVet - fik jeg også vundet noget bordeaux merceriseret bomuld, som en webstrikker solgte sidste år - planen er at strikke Karen Noes Afrodite

torsdag den 23. juni 2011

flere besøg - og en opsang

onsdag var der overraskende besøg om formiddagen.
Jeg havde været i bad og vasket hår - og DH var gået i gang med at slå græs, før de lovede mængder af regn (det blev til 25 mm)
Inga og Preben kom med denne smukke buket - lige i mine yndlingsfarver - og med 3 af mine yndlingsroser. Den var fra min gruppe i Sct. Georgs Gildet i Faxe - dejligt, at man ikke er helt glemt ;o)

Til aften ringede Sus, og jeg fik lige en opsang - om at smøre benene - og at bøje anklen 100 gange hver time!! - det med at smøre benene blev nødvendigt, da jeg vågnede op kl. 2 om natten og ikke kunne være til for smerter. Jeg havde atter forsøgt mig med ikke at tage pamol og morfin til natten - anklen var hævet og nærmest "revnet" på tværs, så jeg måtte have klumpfoden af og smøre grundigt med creme - og jeg tog så også pillerne.
For første gang i mange dage lykkedes det mig dels at komme til at ligge lidt mere over på siden (hvem kan sove på ryggen) - og dels at sove igennem helt til kl. 7.30!!

Studenternelliker

Mandag kom Inge forbi - med disse studenternelliker - og det bragte tankerne i gang - ikke mindst fordi det netop den dag er 45 år siden, jeg blev student fra Odense Katedralskole!!

men også fordi jeg - også forgæves - har forsøgt at få studenternelliker ind her på matriklen, og forrige år blev alle frøposerne sået i en halv række i køkkenhaven - sidste år var der blomster - og planen var så, at de i år skulle flyttes ind i haven - og det sker så ikke - men forhåbentlig "drukner" de ikke helt i ukrudt - så jeg måske forhåbentlig stadig har en chance senere på sommeren, hvis jeg så kan bevæge mig omkring . . . .

Livet set via billeder

De seneste dage har det endelig været mulighed for DH for at komme i køkkenhaven - Kartoflerne står godt, der bliver til Boel og alle børnene

- og tirsdag fandt han majsene, og der er rigtigt mange i år (det hjalp måske også, at jeg købte 3 breve i år ;o)
- uuuhhmm noget at glæde sig til - hvad er bedre end kogte majs med smør . . . .
Cirkeline er vokset de seneste uger og er snart et pænt stort lam

tirsdag den 21. juni 2011

try, try, try and try again

så lykkedes det endelig . . . . .
Sygeplejersken på Ortopædkirurgisk Ambulatorium har telefontid mandag, onsdag, torsdag, fredag kl. 8-9 - og tirsdage 15-15.45
Mandag lykkedes det ikke at komme igennem, hvilket nærmest gjorde mig desperat, så jeg var klar i dag ved telefonen og ringede præcist kl. 15
- der var optaget . . . . . Jeg ringede op igen - der var optaget . . . . . Jeg ringede op igen - der var optaget . . . . . jeg ringede op igen - der var telefonsvarer, der fortalte mig, hvad telefontiderne var ??????
Dette gentog sig en million gange - så kom jeg igennem til informationen, som stillede mig til afdelingen - efter en ventetid fik jeg atter telefonsvareren . . . . .
Jeg ringede op igen . . . . der var optaget . . . . . ringede op igen - optaget
Sådan gik der en rum tid - så fik jeg atter informationen - og denne gang slap hun ikke - jeg spurgte, om de måske havde glemt at slå telefonsvareren fra??
- også lykkedes det endelig!!!
der kom et levende væsen i den anden ende
- først fik jeg så en forklaring på de 5 kg osv - så fik hun den brillante idé at kigge på min journal - jovjov - Så var der andre boller på suppen!
Der stod ikke noget om 5 kg og badevægt - men derimod skyggestøtning til smertepunktet - og det er jo en helt anden sag - det vil jeg nu forsøge . . .
mens jeg over gangstativet kigger op til det forjættede land

søndag den 19. juni 2011

Ved du, hvad det bedste er . . .

I dag fik vi de første, friskopgravede kartofler fra køkkenhaven

og drysset med dild - også af egen avl

så fås det bare ikke bedre!!

with a little help from my friends

Lørdag formiddag ringede en veninde og spurgte, om jeg var modtagelig for besøg - jamen jeg ligger jo bare her . . . .
Hun kom ikke alene med en buket løvefødder og marguritter, men også med Leif Davidsens bog Utahs Bjerge og andre historier - samt et Unicef kort med elefant på (så jeg kan sende det til børnehaven - men måske har de allerede glemt alt om Vestens Bedste :o(
Da jeg var til kontrol fik jeg at vide, at jeg om 2 uger kunne begynde at trykke foden med 5 kg - og langsomt op til halvdelen af min vægt . . . Jeg kunne bare bruge en badevægt!
Nu har vi en digitalvægt, såååå
Men veninden havde gemt deres gamle - og den måtte jeg låne
Nu er spørgsmålet så bare 5 kg - hvor længe og hvor tit - så jeg må forsøge mig på Køge Sygehus i morgen

Travl uge - med få kræfter

Det er utroligt, hvor hurtigt man mister kræfterne . . . .
Det er nu 4 uger siden, jeg faldt og derefter har befundet mig det meste af døgnet i sengen i biblioteket, kun afbrudt af ture med gangstativet til toilet, spisebordet, lidt TV o.lign.

Den forgangne uge var der dog opgaver, der ikke kunne udskydes - tirsdag havde vi - som altid før personalemøde - møde i butiksudvalget i Kirkens Korshær Genbrugs Butik. Det foregik heldigvis her på matriklen, og Majken (med brød og ost) og Anette kom hertil kl. 14 - 15.30. Ikke noget langt møde, men derefter skulle der skrives referat - og laves fredag/lørdags nødplan, indtil jeg forhåbentlig er tilbage i vagt igen.

Onsdag var der møde i Karise kl. 14. Skønt planen var at køre hjemmefra 14.15 - så blev vi forsinket - og vi må indse, at det tager min. 15 min at få mig bombet ned af trin i terrassen og via græsset til gårdspladsen - samt at få klappet kørestolen sammen og pakket - så vi var lidt forsinket. Jeg havde først på året lovet at bistå med det administrative/skriftlige til kolonien uge 29 - og det var møde med de øvrige frivillige. Jeg kunne ikke komme ind i huset, men heldigvis var det dejligt solskindsvejr, så mødet blev flyttet udenfor - snakken gik, og vi kørte først derfra kl. 17

Torsdag var der så personalemøde i Kirkens Korshær. Det lykkedes os at komme i god til LOL - og der var en god stemning - heldigvis har vi fået rigtigt mange henvendelse fra nye frivillige, så nu kører det - med lidt extra hjælp fra "garvede". Regnen nåede at starte, før vi var færdige kl. 19, så det var en lidt klam fornøjelse at komme hjem. DH havde været i "den glade frø" og købe aftensmad. Den nød jeg i sengen, der var ikke flere kræfter
Fredag fra morgenstunden fik jeg opdateret billedgalleriet med 3 nye frivillige, skrevet referat, opdateret personalelister, lavet nød-onsdagsplan - og så var det også slut med kræfterne, og det meste af fredagen blev sovet væk.

tirsdag den 14. juni 2011

færdige sokker til manden i huset

Som altid er der et par sokker på rundpinden - disse var med i onsdags, da jeg var til kontrol i Køge - og der var meget strikketid

I aftes fik jeg så strikket dem færdig foran TVet, hvor jeg kan sidde et par timer i kørestolen hver aften.
Dette er de første brune, jeg har stikket til DH, men de passer til bukser og jakke, han fik til jul, syet i Bangladesh, så han bliver nok moderne til efteråret LOL

Leif Davidsen

Mandag - 2. pinsedag
fik jeg læst Leif Davidsens På udkig efter Hemingway.
Jeg har prøvet til flere gange - men endelig kom jeg over det døde punkt - og UHA, hvor det så bare gik deru'a' - en fantastisk bog, der mestendels foregår på Cuba
Atter en bog af Leif Davidsen, som jeg absolut kan anbefale

Der er jo trods alt fordele ved at ligge her og blomstre i sengen i biblioteket - og jeg fik luftet benet uden klumpfoden i 3 timer . . . . Det havde det godt af - det skaller - så der blev atter påført creme.

mandag den 13. juni 2011

færdigt tørklæde

Søndag aften blev jeg færdig med dette tørklæde

- det har været et dejligt uforpligtende strikketøj til aftenerne, hvor jeg sidder lidt i kørestolen foran TVet.

Opskrift fra Hendes Verden
Garn - 100 g uldgarn farvet med saftevandspulver
Pinde 4½ (det var lige den størrelse dominopinde, der lå nærmest)

Quilter på besøg

Lørdag eftermiddag kom Maria på besøg - og medbragte denne smukke buket - dejligt med blomster - men bedst med besøg, der giver et dejligt afbræk i mit nuværende mangel på oplevelser
Som altid, når "kompetente" personer kommer til matriklen - så blev også Maria sendt på første sal - og fandt det ønskede
Et sykit fra Linette, som jeg købte for en tid siden - også den vanskelige opgave med at finde silketråd blev løst, så nu er der mere mulighed for at sy lidt ind imellem

søndag den 12. juni 2011

Lady of The Lake

I 1995 deltog jeg i 1st European Quilt Symposium på St. Donats Castle i det sydligste Wales. Vi skulle have en blok med til udtrækning - og jeg havde valgt at sy Lady og the Lake - over pap - med et øøøndigt beige stof med stregtegnede sommerfugle, kørt i Houston året før - og derforuden ensfarvet brun og en brun/blå blomstret. Jeg syntes så godt om mønstret, at jeg i tiden derefter syede et antal blokke. Et eller andet sted har jeg de resterende stoffer liggende, men den æske, de oprindeligt var i, er efterfølgende blevet brugt til andet formål, så . . ..
Hvert år har vi på QuiltSkandinavia 5-før-5 - hvilket betyder, at man skal være færdig med 5 UFOere før 1/5. Efter at have færdiggjort 5, startede jeg så sammensyningen af blokkene, men holdt så op - og fandt så efterfølgende lidt flere blokke
DH blev bedt om at finde dem frem - og bringe dem til mig. Rækken, der manglede at blive syet på, manglede en blok, men DH fandt 2 løse blokke, så . . . . . .
I formiddag startede jeg så sammensyningen og blev færdig lidt før frokost, men jeg har syet forkert! Jeg manglede nemlig ikke en blok i rækken - jeg har bare syet på den forkerte led - øv, øv, øv og atter øv - så nu kan jeg så starte med at sy tilbage
Imidlertid har jeg benyttet sytiden til at udtænke, hvordan det kan blive en quilt af passende størrelse (læs: større) - jeg kan placere de 2 extra blokke i hvert sit modsatte hjørne - og så sætte en applikeret bort på imellem - det giver ca. ½ meter mere på hver led
- men det bliver jo først når/hvis jeg kan komme på 1. sal.

jeg er da også en kryster

Onsdag fik jeg at vide, at jeg kunne fjerne plastrene torsdag - men hvis det blødte, skulle jeg sætte plaster på - kusinen sendte nogle fine, som jeg modtog fredag - men jeg var simpelthen så hunderæd for at åbne til alt, hvad jeg kunne forestille mig - og hvis jeg så lige fik skubbet forkert - hvis jeg ikke få klumpfoden korrekt på -
men, ligesom Einstein, så har jeg haft mange bekymringer, og de fleste blev ikke til noget.

Hele fredagen bad jeg til, at "nogen" kom forbi med og kunne yde moralsk støtte - det skete naturligvis ikke. Lørdag morgen vågnede jeg tidligt ved, at jeg havde ondt bag på læggen - og så var der jo kun een vej - jeg måtte tage mig sammen!!
Forsigtigt fik jeg løsnet borrebåndene på klumpfoden - måtte lige have hjælp af DH til remmen omkring anklen - og sådan så det ud - intet blod - jeg lå med foden bar et par timer - og med forsigtighed fik jeg så plastrer vat på gravemærket bag på læggen - og fik klumpfoden på igen - og jeg overlevede uden yderligere brud eller andet.
Jeg har forresten talt meget til den læge, jeg var til kontrol hos: hvad ligner det at give mig alle informationer, efter klamperne var fjernet med smerte og jeg var totalt fattesvag - hvorfor fik jeg dem ikke først, mens jeg var nogenlunde klar?? - og hvor ville det have været rart, om jeg havde fået en kontaktperson, jeg kunne have ringet til - men der er den vel igen!! det er ingen varig skade - og kommunen vasker sine hænder . . .

torsdag den 9. juni 2011

Ååhh, hvor er det kommunalt . .

Da jeg i går blev hentet af FlexTrafik
fortalte chaufføren, at jeg da kunne låne ramper hos kommunens hjælpemiddelkontor
han havde jo kørt mig ud af terrassedøren og oplevet diverse trin

ok - tænke jeg - og ringede i formiddag - nej da, sagde damen
vi låner kun ud til folk med kroniske sygdomme
(ikke til sådan en som mig, som kommer over det i løbet af et par måneder)
Jeg skulle ringe til Køge Sygehus og låne der!

Jamen, så ringede jeg da til Køge
og talte med en venlig dame på ortopædkirurgisk ambolatorium
men nej - det skal jo bruges udendørs - så det skal man låne ved kommunen

Jeg ringede tilbage til NY Stevns Kommune (kom straks igennem)
blev omstillet til afdelingen
telefonen blev afbrudt!

Jeg ringede igen
nu var der pludselig mange før mig, så jeg ventede og ventede
kom igennem og omstillingsdamen ville bede hjælpemiddeldamen ringe til mig

- og har hun så ringet - tja - gæt!!!

Godt jeg også har SUS

Torsdag formiddag ringede SUS
- og jeg fik orden på de forvirrende begreber - godt jeg har hende!!
Når jeg skulle fjerne plastrene, så vil min fod jo komme direkte til klumpfoden
og da jeg skal have den på i yderligere 4 uger, synes jeg, der virker meget uhygiejnisk!
Sus - du skal bare tage en tynd bomuldsok på . . .
det der med at støtte med 5 kg fattede jeg jo ikke
Sus: det er jo ikke meningen du skal bevæge dig på benet
det er den første genoptræning, og belastningen fremmer sammengroningen
Kusinen ringede - hun har nogle extra plastre, som hun sender - dejligt!

Til gengæld havde DH også planer for formiddagen: han ville støvsuge og vaske gulv i køkken og stue - det havde han da gjort før - den gang, jeg var væk i 10 dage (i 2006 var jeg i Canada LOL)

Om eftermiddagen havde jeg så lidt opgaver til ham:
jeg skulle ikke længere have 2 puder under benene - så den ene skulle bæres til 1. sal.
Her skulle så findes sokker - et par blev fundet, det er en start
Affaldsspanden skulle tømmes
han skulle lige hente nogle pap-blokke til sammensyning på 1. sal
samt lidt andet.
og mig??
jeg fik sat ny farvetoner i printeren,
kopieret min sygehusjournal - samt lægeerklæring OG regning
samt skrevet til SOS for forhåbentlig udbetaling af forsikring for den rejse,
vi går glip af Prag i næste uge
så må vi se, om jeg får noget . . . .

onsdagens kontrol

Onsdag var den store dag, imødeset med en del nervøsitet!
Flextrafik skulle komme med liftvogn mellem 9.10 og 9.30 - han ankom klokken 9.10!
jeg blev kørt gennem haven og løftet op i bussen og spændt fast - og så kørte vi lige til Strøby Egede efter endnu en kørestolsbruger - der blev kørt til Vallø Strand til genoptræning.
Vi fortsatte til Køge Sygehus, hvor jeg blev kørt helt op til Røntgenafdelingen
- dejlig service - så slap jeg for at køre vild i de lange gange.
Vi ankom 10.30 - men jeg havde naturligvis et par sokker med, jeg kunne fordrive tiden med.
10.35 kom jeg ind, fik støvlen af for første gang i 2½ uge - og fik taget røntgenbilleder
derefter blev jeg kørt udenfor igen og efter kort til hentet af en ung mand,
der kørte mig ned til Ortopædkirurgisk ambulatorium (11)
Ca. kl. 11 blev jeg kaldt ind - billederne var fine (gudskelov!!!),
jeg fik klippet bandagen op og fjernet 3 hæfteplastre
- og skulle så have fjernet stingene - DET VAR KLAMPER -
og jeg skal hilse og sige, at vejret skulle trækkes meget dybt med lukkede øjne, medens de blev klippet af - det gjorde bare så ondt - men alt er jo en overgang - og det blev også overstået
og 3 nye plastre blev sat hhv. på anklen og skinnebenet.

På det tidspunkt var jeg noget videre groggy -
og så valgte lægen at give mig en hel del informationer, som jeg ikke fattede meget af:
plastrene skulle fjernes efter et døgn.
Jeg måtte gå i bad uden klumpfoden,
efter 2 uger må jeg støtte i starten med 5 kg (bare forsøg med en badevægt)
og derefter efterhånden op til halvdelen af min vægt
ny kontrol efter 4 uger, dvs. torsdag den 7. juli
farvel (klokken var ca. 11.30)

Jeg kørte atter til receptionen og bad om at blive kørt hjem
- jeg ville blive afhentet kl. 12.45
- om jeg selv kunne køre til informationen - ja det kunne jeg da lige så godt bruge tiden til ;o)

Jeg fik strikket en hel del videre på strømperne
- talte med 2 andre damer, som ville se, hvordan der strikkes 2 strømper samtidig på rundpind - og også med alle andre
det var dejligt at se andre mennesker omkring mig igen.

Præcist kl. 12.45 blev jeg hentet og sat op i vognen
en muslimsk mor og lille datter med dårlig fod skulle også med - de blev kørt hjem til Terslev
og derefter kørte vi en dejlig tur i solskinnet via Haslev, Dalby og Faxe - og jeg var hjemme lidt efter kl. 15
Jeg var da godt nok træt! og havde ondt efter klamperne

onsdag den 8. juni 2011

Bedstemors blomster swap

I dag kom så brevet med mine byttede blomster
der var
1 fra Kirsten Bøttcker
2 ens fra Pia Jensen
5 fra Charlotte Harbo
og 5 uden navn
Stor tak til Lene som trækker det store læs med bytningerne i denne Bedstemors Blomster swap

kridt skoene . . . . .

som 100-årige Ellen Bentzen sagde livet igennem
- og hvordan gør man så det, når den ene sko er en kæmpe stor og tung støvle
(made in Bangladesh - er det ikke morsomt)
og den anden fod er viklet ind i et støttebind,
hvorfor en ikke særlig fix lyserød clock er det eneste, der passer . . .

Der sker jo ellers ikke meget på matriklen
- mandag fik jeg rent sengetøj på ;o)
tirsdag var jeg i bad og vaskede hår - og fik et dejligt brev fra Sus med lydbøger

- og jeg fik ringet til Ortopædkirurgisk ambolatorium for at spørge om transport
- og blev henvist til kørselskontoret
- og de ville sandelig komme med en liftvogn
(så bliver det da heldigvis ikke en gentagelse af hjemtransporten forrige fredag i taxa).
og ikke mindst - DH får en velfortjent fridag!!
han har det ikke nemt, nu hvor hjemmehjælpen er ukampdygtig!!

Jeg har hørt, at man skal være klar 2 timer før
- men de skulle komme mellem 9.10 og 9.30
- og så er det næsten for spændende hvad de siger i Køge
- røntgen kl. 10.30 og kontrol og fjernelse af stingene kl. 11 . . . .

søndag den 5. juni 2011

weekenden

Lørdag var en lang dag - jeg er noget nervøs for at bevæge mig for meget, når jeg er alene . .
DH kørte hjemmefra kl. lidt i 8 - og kusinen ca. 9.30, kusinen kom hjem og spiste frokost med mig og kørte igen. DH kom hjem ved 18-tiden og serverede lidt aftensmad - og kørte igen - og de kom begge hjem ca. halv et, men da var lyset slukket i biblioteket . . .
Søndag kørte DH atter hjemmefra ca. 8 og kusinen ved 9-tiden, og kusinen kom hjem ved 13-tiden og spiste frokost med mig og pakkede bilen til hjemrejse.
Jeg har fundet en lille bamsetaske frem, som jeg kan putte mobilen i og hænge om halsen, når jeg skal på toilettet - det giver en lille tryghed. ;o)
Kusinen havde 2 bøger med, jeg måtte låne - den ene var den vidunderlige bog om den ukuelige 100 årige Ellen, som kridter skoene, når livet bliver svært. Jeg fik læst det meste lørdag - og resten søndag formiddag, så den kunne komme med kusinen hjem.
Jeg fik kusinen til at finde et nøgle af det grå-brunmelerede strømpegarn fra Brugsen, som jeg i mange år har strikket strømper til DH af, men som nu desværre ikke findes mere, så jeg kan ikke strikke nye fødder i hullede strømper SUK - men jeg har så fordrevet eftermiddagen med at stoppe 5 strømpehæle!
DH kom træt hjem ved 18.30 tiden, og han fandt mindsanten endnu 3 strømper med hul på hælen - de 2 af dem marineblå - de må vente til i morgen . . . .
Lis kom forbi og snakkede en god tid - Kirsten ringede - og Sus ringede som sædvanligt dagligt - så er jeg da endnu ikke helt glemt ude i "det virkelige liv"

lørdag den 4. juni 2011

En ulykke kommer sjældent alene

Det siges, at ulykker altid kommer 3 ad gangen, og jeg synes da absolut,
at 3 brud på højre ankel må være 3 ulykker, men . . . .
Jeg skrev så lykkeligt om, at Albert sov hos mig 2 nætter,
og jeg troede så, at han måske var blevet lidt mere social . . . .
jeg har være så centreret omkring mig selv, og har slet ikke set, hvor elendig, han var
- ikke før fredag, hvor jeg så, at han ikke var andet end skind og ben
- han lå det meste af tiden i benenden af min seng
- og klokken 01.30 i nat døde han helt stille
- en sorg ud over alle grænser, han er jo den eneste kat, der er født her på matriklen!!
Fredag eftermiddag ankom min kusine, og ikke alene medbragte hun denne dejlige buket
- men hun gjorde rent på køkkenbordet -
DH laver mad, men rydder ikke op efter sig
- så jeg er nødt til at lukke øjnene, så længe jeg ikke selv kan noget.
Eva skal sove her 2 nætter
- og har lovet at komme hjem med noget frokost til mig,
så jeg lider ikke nød, men kan slappe af i sengen med strikketøj og bøger . .

Støvsugerbanden . . .

Torsdag var der så en ny udfordring, idet der ikke var blevet støvsuget i 14 dage, så DH kørte støvsugeren ind i stuen og satte den til - jeg hoppede i kørestolen, og så blev der støvsuget!
Jeg skulle hilse og sige, at det er noget af en opgave, og man skal for alt i verden forsøge ikke at tabe slangen på gulvet - der skal mange fix faxerier til at få den op igen, for der er da godt nok næsten uopnåligt langt ned til gulvet fra en kørestol!! Men der blev støvsuget i stuen - og så langt ud i køkken, gang og bibliotek, som jeg kunne nå, for dørtrin og kørestole er ikke gode venner - eller måske er det bare mig, der ikke har teknikken.

Manden i huset kørte til møde ved 18-tiden
- men Anette kom forbi klokken 17 - med denne smukke buket fra StrikCaféen
- og hun blev til ca. 20 - og så blev der kaglet LOL

torsdag den 2. juni 2011

Skyggen

Onsdag blev jeg færdig med Skyggen af Marianne Isager. Det var da også på tide, da jeg købte mønster og garn den 10. september 2009 hos Tante Hanne : 4 nøgler 47 sort/koksgrå, 1 nøgle 2 lys grøn/lime, 1 nøgle 16 petrol. Jeg blev ledt i fristelse her - og jeg kan efterfølgende se, at hun også synes, at ærmegabene er for store
strikket på pind 3
Min mening: resultatet bliver godt, og godt jeg valgte str. medium
Bøvlet at strikke:
man starter med en trekant, tager masker op og strikker endnu en trekant - gentages i alt til 4 trekanter og så strikkes endnu en firkant.
Derefter tages masker op for oven af begge stykker og der strikkes bærestykke, så tages masker op i alle 4 sider og strikkes sidestykker, så tages masker op og strikkes ærmegab - og endelig tages masker op for neden og strikkes nederste kant - for slet ikke at tale om de mange tråde, der skal syes ind
Men måske er det et godt projekt, der er fint, når man alligevel ligger/sidder i sengen og ikke kan så meget andet.
Nu er der så slået op til noget Geilsk, som ellers først skulle have strikket på busturen til Prag - men den kommer jeg jo ikke på nu - SURT, SURT, SURT.
I eftermiddag skal prøve noget nyt: sidde i kørestol og støvsuge - spændende!!
Fredag og lørdag kommer en liggende gæst - men det foregår jo på første sal - og er derfor med høflig selvbetjening

udflugt

Er der nogen, der nyder, at der nu er en seng i biblioteket, så er det Agnes - hun hygger sig mange timer om dagen . . .
Til gengæld har Albert nu de seneste 2 nætter/tidligt morgen ligget tværs over min mave - og nydt det - det der med at ligge hos nogen er ellers ikke Alberts livret
Onsdag var der nye udfordringer - jeg skulle i bad og have vasket hår! Det er ikke let, når man har badekar og ikke bruseniche - men DH fjernede alt fra gulvet, placerede en hvid plastik havestol på gulvet, og jeg overvandt frygten for trinet og kom helskinnet ud. Forhænget blev trukket rundt om stolen for at minimere vandet - og så var det egentlig piece of cake med lidt strækøvelser for at nå vand og slange. Samtidig skulle DH så finde ud af kørestolen, og hvordan den skilles ad m.m., for jeg havde tid hos Gitte til at blive klippet, og skulle så derop med kørestol - det lykkedes ikke at slå stolen sammen, så bagklappen måtte holdes sammen med høstbindegarn. Gitte har skinner, der blev lagt op ad trappen, og heldigvis kom vores advokat og hjalp til med at køre mig op og ind - jeg var nærmest rædselsslagen for at der skulle ske mig mere, og hvad hjælper det så, at de siger, at jeg skal slappe af?
Efter klipningen skulle jeg så køres ad rampen til apoteket. Jeg havde bidt i det sure æble og bestilt flere af de syntetiske morfinpiller. Jeg blev hjemsendt med 8 piller, og det er nødvendigt med en til natten - og nogle dage også en om morgenen. Lægen foreslog 100 stk, men jeg synes, at 50 må være rigeligt - smerterne må da for ....... snart blive færre.
Desuden havde jeg bestilt en recept på proteindrik, hvilket skulle hjælpe på helingen af anklen - jeg kunne ikke få med appelsinsmag - men skovbær er da også OK. Min læge foreslog godt nok, at man selv kunne lave det med kærnemælk, æggeblomme og saft - men DH er vist belastet så rigeligt nu. Om aftenen valgte jeg at sidde i kørestolen foran TV - et godt valg!!