onsdag den 26. juni 2013

Udflugt med Sct. Georgs Gildet i Faxe

I anledning af, at det i år er 65 år siden, at Sct. Gildet i Faxe blev stiftet var alle gildebrødre inviteret på udflugt den 29. maj - og der var 100% tilslutning.
Vi mødtes i spejderhytten kl. 08.45, og da vejret var "strålende" blev morgenmaden indtaget inden døre, før turen gik mod Holsteinborg Gods.
Her blev vi modtaget af en yderst veltalende kirkeværge, som viste os dels kirken, dels de 3 værelser, H. C. Andersen i sin tid benyttede, når han i egenskab af "onkel" til den daværende frue. Fra 1856-1874 boede han både her og i familiens bolig i København i lange perioder
Fra ca. år 1200 havde Roskildebispen en befæstet brydegård, Bråde, som helt frem til 1522 hørte til embedet.
I 1562 overgik ejendommen fra Kronen til slægten Trolle og fik navnet Trolholm. Den mægtige, indgravede borg- og ladegård fra 1598-1651 er denne slægts værk..
Helt specielt er det oprindelige vindebro-forsvar - flankeret af to hovedløse trolde på broen - over nordre voldgrav.
Siden 1700/1707 har Holsteinborg Gods været i slægten Holsteins besiddelse
Stedet har i århundredernes løb været centralt placeret i rigets styrelse, f.eks. når besiddere var rigsråd, storkansler eller konseilspræsident.
Nogle perioder eller hændelser var specielt markante, for eksempel: - Perioden under Frederik IV, hvis anden dronning efter 1721 var Anna Sophie, født Reventlow, som var søster til storkanslerinden her.
Nogle perioder eller hændelser var specielt markante, f.ex.
- Danmarks første juletræ blev tændt her i 1808.
- Den første sparekasse blev stiftet her i 1810
- udkastet til Norges endnu fungerende grundlov blev skrevet her i 1814

Ingen kommentarer: